Mokkariet
Vesterbro

MOKKACAFE5.jpg
MOKKACAFE3.jpg

Mokkariet - Istedgade 17

I bedste Istedgade stil, har lokalet tidligere dannet ramme for én af områdets mange erotiske butikker. Kaffebaren holder til i den mere kantede og autentiske ende af Istedgade, blot et bønnekast fra Københavns hovedbanegård. Med en forhistorie, der formentlig har haft noget for ethvert behov, står kaffebarens nye rammer og rolige atmosfære i høj kontrast til Istedsgades intense aktivitetsniveau.

Der er blevet støvsuget, vasket gulv og støvet godt af inden vi rykkede ind og transformerede lokalerne til Mokkariets nyeste kaffebar, hvor du har rig mulighed for at sidde i fred og ro eller mødes med vennerne til hygge over lyden af soul, jazz og varme beats fra højtaleren.

MOKKACAFE4.jpg

Go’ plads til fordybelse

Lokalet har højt til loftet og langt mellem væggene. Du vil sjældent gå forgæves da pladsen er god, hvad end den står på bacheloropgave eller større forsamlinger.

Kaffebaren råder over en lang række vinduespartier med direkte udsigt til den pulserende stemning fra Istedgade. Er du mere til ro og fred, anbefales den bagerste kaffestue som hjælper til at afskære byzonens intense og utallige sanseindtryk.

 

MEnu